B.N. Tagservice giver dig en oversigt over dine valgmuligheder – læs med hér på siden..
B.N. Tagservice ApS har mere end 20 års erfaring i tagarbejde. Så når du står og skal vælge hvilket tag, du skal vælge, kan vi være behjælpelige i processen. Vi holder til i Roskilde, så holder du til her eller i omegnen og mangler en hånd med dit nye projekt, så tøv ikke med at tage fat i os. Vi er blandt andet også behjælpelige i Glostrup, Hvidovre og Rødovre.
Vi giver dig en oversigt over dine valgmuligheder, og vi står også gerne til rådighed over telefon , hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan kontakte os med det samme på telefon eller ved at skrive en besked til os i formularen her på siden.
Tegltagsten er et klassisk og holdbart valg til danske tage. Med sin lange levetid og æstetiske appel har tegltagsten prydet danske bygninger i århundreder. Vi har stor erfaring med at renovere og lægge nye tegltag i Roskilde og Storkøbenhavn og kan hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning til dit hus.
Tegltagsten fremstilles af ler, der formes og brændes ved høj temperatur. Denne proces giver tagstenene deres karakteristiske styrke og farve. Nogle tegltagsten glaseres for at opnå en blank overflade og øget holdbarhed.
Tegltagsten fås i mange forskellige farver, fra klassisk rød til sort, brun og grå. Der findes også glaserede tegl, der giver et blankt og elegant udseende. Formen på teglene kan variere, fra den traditionelle vingetagsten til den mere moderne falstagsten.
Valg af tegl afhænger af husets stil, tagets hældning og personlige præferencer. Vi hjælper dig gerne med at vælge den rigtige type til dit hus.
Betontagsten er en stærk tagløsning, der kan modstå det danske vejrs luner – og det er et smukt tag. Derfor er betontagsten meget populært og vi har stor erfaring med opsætning af dette i flere dele af Storkøbenhavn. Betontagsten er gennemfarvede og fås i mange smukke naturfarver, enkelte er også overfladebehandlede.
Betontagsten fremstilles af en blanding af cement, sand, flyveaske, vand og farvestof. Fremstillingsmetoden af betontagsten gør dem meget præcise, hvilket er en fordel med hensyn til lægning og tæthed. Den klassiske bølgeform gør, at tagstenene egner sig godt til både gamle og nye huse.
Betontagsten fås i mange forskellige farver fra de forskellige leverandører, normalt i sort og diverse grå, røde, gule og jordfarvede nuancer. Ser du på den rene materialepris, er betontagsten noget billigere end tegl.
Vi har været med fra starten, og var en af de første decra tageksperter.
Decra pladerne er bygget op omkring en stærk stålkerne som sikrer en høj kvalitet, en lang levetid og en farveægthed der ikke kendes fra andre tagmaterialer. Decra har været produceret i Danmark i mere end 25 år, og vi har derfor en unik, årelang erfaring.
Decra pladerne er robuste og stærke, men samtidig vejer de næsten ingenting og kan ofte lægges direkte oven på f.eks de gamle bølgetagplader. Det sparer besværet med nedrivning og bortskaffelse af det gamle tag. Nemmere bliver det ikke.
På mange tagtyper kan et haglvejr nærmest lyde som en trommesolo.
Decra har unikke lyddæmpningsegenskaber der sikrer et flot tag, der også kan nydes indendørs.
De mange fordele og de mange års gode erfaringer med Decra betyder, at Icopal er bevidst om produktets kvalitet.
Derfor tilbyder vi den bedste garanti på markedet nemlig en 30 års produktgaranti på alle vores Decra produkter.
B.N. Tagservice ApS har mere end 20 års erfaring i tømrer- og snedkerarbejde. Vi er selvfølgelig medlem af Byg Garanti, og bliver løbende efteruddannet for at holde os opdateret på de nyeste tendenser og love på området.